Warning: Use of undefined constant menu - assumed 'menu' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/9/a/e/svale-gaarden.dk/httpd.www/config.php on line 91 Svalegaarden
 
Forside
Nyheder
Garpur
Hraunar
Hopper
Salgsheste
Kontakt

Præsentation.

Stutteri Svalegården drives af Anja og Peter Thormann og har hjemme lige nord for Silkeborg. Stutteriets stolthed er avlshingsten Garpur frá Auðsholtshjáleigu. Vi tilbyder avl i høj klasse, hvor der ikke bliver gået på kompromis.

Vi her en lille udsøgt flok af avlshopper, og at der altid vil avles på kvalitet og ikke kvantitet. Vi avler efter den ide, at der ikke findes konkurrenceheste og skovtursheste, men i stedet kun gode heste og dårlige heste. Hermed menes, at målet er, at avle heste, der vil kunne klare sig godt i konkurrencer, men altid er en fornøjelse at ride en på en skovtur også i flok, for hvorfor skulle man ride grisepas bare fordi man er skovtursrytter? Kravet til sådanne heste er selvfølgelig, at sindet er i top og at gangarterne er ukomplicerede og super gode. Vi vil gerne avle smukke heste med masser af udstråling og tölt, der kan tage pusten fra en med masser af løft og tempo. Derudover flotte og taktrene gangarter og både 4-gængere og 5-gængere med god ridehestevilje. Vi vil primært avle på kårede hopper, da man dermed ved præcist hvilke stærke og svage sider hoppen har.

På Svalegården tilbyder vi rigtig gode forhold med gode indhegninger, luftige folde, store bokse og jævnligt opsyn. Du er altid velkommen til at kontakte os hvis der er spørgsmål eller blot komme forbi til en kop kaffe og en hyggesnak om hestene.

Hingsten Garpur frá Auðsholtshjáleigu nyder at være på sommergræsset.