Warning: Use of undefined constant menu - assumed 'menu' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/9/a/e/svale-gaarden.dk/httpd.www/config.php on line 91 Svalegaarden
 
Forside
Nyheder
Præsentation
Afstamning
Afkom
Bedækning
Hraunar
Hopper
Salgsheste
Kontakt

Garpur frá Auðsholtshjáleigu IS1995187053.

Et helt perfekt eksempel på Garpurs afkom og er det ikke sådanne heste vi alle gerne vil have?

Hoppen Kempa frá Kílhrauni blev som 6-års kåret i 1. klasse, vandt 150 m pas til bededag med Agnar på ryggen og kunne ugen efter tøffe rundt med Emilie på dengang 6 år på ryggen.

Vil du avle:

-Gode kårede afkom
-Masser af tölt og god form
-Dejlig vilje/sind
-God afstamning og højt BLUP

Så er Garpur det HELT rigtige valg - han har nemlig det hele:

Gode kårede afkom: Garpur er den første hingst afkomstkåret i 1. klasse i en alder af kun 9-år. Han er også blandt de få afkomskårede hingste i Danmark, så er sikkerhed for afkommenes kvalitet vigtigt for dig, går du ikke helt af vejen med at vælge en bedækning hos Garpur.

Domsordene fra afkomskåringen på Landsmót 2004: "Garpurs afkom er store og velrejste, hovedet er groft og ryggen er bred med et stærkt kryds. Afkommene er langbenede og med korrekte proportioner. Benene er over middel men hovene er meget gode. Afkommene har alle gangarter, men tølten er bedst med store og høje bevægelser. De har en god vilje og galoppen er hurtig og de har et godt udtryk. Garpur giver langbenede og villige rideheste med god tølt."

I slutningen af 2006 havde Garpur 28 kårede afkom ud af 133 afkom total. Ud af de 28 er 13 kåret i 1. klasse. Ud over disse flotte resultater skal nævnes, at afkommenes gennemsnitsalder er på lige under 5 år - og intet afkom er endnu kåret over 6 år gammelt, så det udtrykker virkelig talentet hos Garpurs afkom.

Super tölt og god form: Garpur er selv kåret med 8,5 for tölt allerede som 4-års og gennemsnittet for alle hans kårede afkom er 8,00 for tölt. De 13 bedst kårede har et snit på 8.34. Som hans afkomskåring også nævner er tölten den bedste gangart med store og høje bevægelser, hvilket også ses på Garpurs BLUP for form på 123! Det er der højeste for en hingst i Danmark i gruppen med 15-49 kårede afkom. Gennemsnitskarakteren for form for alle hans kårede afkom er på 8,08. Desuden er karakteren for hals for 28 afkom 8,14. Det understreges lige, at de beregnede gennemsnit er for samtlige kårede afkom - ikke noget snyd med at sortere de bedste fra og udregne gennemsnit for dem.

Dejlig vilje/sind slår også kraftigt igennem hos Garpurs afkom. Her er BLUP 120 og en gennemsnitskarakter på 8,26. Et rigtig godt eksempel på disse dejlige heste er hoppen Kempa fra Kílhrauni, kåret i 1. klasse som 6-års, vinder af 150 m pas til bededag 2006 og kan derudover rides og håndteres af sin ejer - en 7-årig pige.

God afstamning og BLUP: Garpur er en super-søn af avlslegenden Orri frá Þúfu som har avlet den ene stjerne efter den anden. Garpurs mor, Hildur, er selv kåret i 1. klasse med bl.a. 9 for tölt og har en hele 9 kårede afkom - deraf 6 kåret i 1. klasse for rideegenskaber, og total gennemsnit for alle 9 kårede afkom er 8,09. 7,91 for bygning og 8,20 for rideegenskaber, så der er i hvert fald ingen tvivl om at han også kommer ud af en helt speciel hoppe. Denne afstamning sammenholdt med hvad hans afkom har vist resulterer i en total BLUP-værdi på 120, hvilket er en af de højeste i Danmark for hingste med kårede afkom.

Garpur selv har en rigtig god kåring med total 8,39 med 8,62 for rideegenskaber og 8,06 for bygning. Var i 1999 højst kårede 4-års hingst med en total på 8,20 og hele 8,37 for rideegenskaber. Garpur selv er som en 4-gænger med pas, hvor han har 9 for trav og galop og har opnået 9,5 for skridt. Han er vist meget succesfuldt i sporten på Island, hvor han har RIGTIG gode resultater både i 4- og 5-gang og har vundet over flere af Islands TOP 4-gængere... Han har gået A-flok med 8,67 og B-flok med 8,72.

Garpur koster i 2011 7500 kr inkl moms, græs op til 8 uger og attest. Eller 5000+moms kun for bedækningen. Scanning afregnes særskilt. For yderligere oplysninger læs bedækningskontrakten. Vi kan også arrangere transport til en rigtig god pris - ring og hør nærmere.

 


Agnar rider Garpur til Gantis hingsteshow og viser trav til 9.0 :-)

 


           
  Byg 8.04 Rid 8.62  
  Hoved 7.5 Tölt 8.5  
  Hals 8.0 Trav 9.0  
  Overlinje 8.0 Pas 8.0  
  Proportioner 8.0 Galop 9.0  
  Benbevægelse 8.0

Vilje/sind

9.0  
  Benkvalitet 8.0 Form 8.5  
  Hove 8.5 Skridt 8.0  
  Man og hale 8.0      

Total 8.39
 


Garpur og Emilie hygger lidt :-)


Garpur-datteren Kempa og Emilie 7 år.